Du kender det måske. Man har endelig fået den bil man har gået og drømt om og den kan bare køre stærkt. Altså den er hurtigt oppe på hastigheds begrænsningen ihvertfald. Det er altså bare knap så sjovt at holde sig derunder når nu man endelig har fået en bil med lidt fart i. Til dig der gerne vil udfordre din bil lidt, så er en Trackday svaret til dig.

trackday nurburgring

Trackday er en hel dag, hvor du får lov at give din egen bil gas rundt på en professionel racerbane. Trackday er ikke racerløb og der tages heller ikke omgangstider. Men trackday er et køreteknisk kursus hvor du bliver guidet til at få det optimale ud af din bil af kyndige instruktører.

jyllandsringen

Du har mange muligheder for at komme ud og prøve en trackday. De fleste bilmodeller har en dansk klub, som arrangere trackdays. Oftest sker det på en af de store racerbaner der er i Danmark. En af de organisationer der arrangerer trackdays er Trackdayklubben,dk, som er en klub for alle bilmærker. Din bil behøves ikke engang være indregistret på plader for at kunne deltage. Trackdayklubben arrangerer 11 trackdays her i 2015, som blandt andet forgår på Jyllandsringen, Ring Djursland, Padborg Park og Ring Knutstorp i Sverige.

trackday

Trackdayklubben har sammen med Boosted Magazine arrangeret en trackday d. 7 maj på Jyllandsringen. Le Mans vinder John Nielsen er instruktør og der er fuld forplejning hele dagen. Der er samtidig åben på glatbanen hvis du vil øve dig i at drifte. Prisen for arrangementet er 2.195kr.

Du SKAL simpelthen prøve en trackday. Uanset hvilken bil du har. Og hvis du får blod på tanden så bliver du nød til at tage til Nürburgring i Tyskland. Her har du mulighed for at køre på den legendariske gamle Formel-1 bane Nordsløjfen. Med sine 22,810 km og 73 sving lover jeg dig at du kommer på arbejde. Derudover kan du være heldig at der er åben på den nuværende Formel 1 bane og med alle de fede biler er der masser af muligheder for at dyrke sin bilinteresser.

Comments

comments