Jeg har tilføjet et nyt stykke legetøj til min egen drømmegarage og jeg kan slet ikke vente til at komme ud og prøve den af. Som jeg har skrevet tidligere var min far meget aktiv racerkører. Trods det, eller måske netop derfor, har jeg aldrig haft en gokart selv. Han vidste hvor meget det kostede. Men nu tjener jeg mine egne penge og mange års venten sluttede i denne weekend da jeg købte mig en Formel Yamaha.

10947637_10153119598039015_2117250323_n

Jeg var sidste forår ude og prøve en Formel Yamaha og mine forventninger var at den nok var en anelse hurtigere end de udlejlnings gokarts jeg før har prøvet. Men jeg blev positivt overrasket over hvor meget skræl der er på. Det kan slet ikke sammenlignes. Formel Yamaha er en klasse for os der er blevet for gamle og tykke til at blive verdensmester og som bare skal ud og ha noget sjovt race i den lokale klub. Du må vælge lige det mærke ramme du vil mens motoren skal være en 100cc 2 takts Yamaha med ca 15 hk.  Der er hverken kobling, gear eller forbremsere så mindst muligt kan gå i stykker. Men så må man også leve med at løbe den igang.

Formel Yamaha er den absolut billigste motorsportsklasse der er i Danmark. Karten kan fåes brugt helt ned til 3500kr og en virkelig fin kart som den jeg har købt koster 7500kr. Et sæt dæk ligger på ca 1200kr og alt efter hvor meget du kører og hvor kræsen du er, kan du nøjes med 1-2 sæt på en sæson. Medlemskab af klubben, baneleje og licens løber op i 2600kr/året i mit tilfælde. Så er det bare et spørgsmål om hvor meget man ødelægger løbende.

Det er altså muligt at komme ud og køre noget race forholdsvis billigt med Formel Yamaha. Men som med så meget andet kommer det an på hvad man gør det til. Jeg er spændt på at komme i gang og i kan være sikker på at jeg nok skal fortælle løbende hvordan det går. Både på og uden for banen.

Comments

comments